Julehelsing frå Ribe
Venskapsbyen vår i Ribe har sendt julehelsing til Leikanger. Teksten er gjengitt under.
Kære venner i Leikanger.
Sneen daler i disse dage stille og roligt ned , og indhyller vores gamle by i skønne og fredfyldte farver – ja et rigtigt julelandskab. Her i vores del af verden hersker der fred og idyl – men vi ved – at der rundt om i verden er krige og uro – og vi håber meget at det vil få en ende.
Året 2023 har været begivenhedsrigt for foreningen – og dens medlemmer. I februar fejrede vi foreningens 40 års jubilæum - med 60 deltagere til spisning – og det blev en vellykket aften.
Kort efter kroningen af Kong Charles d.2. af England besøgte en del af foreningens medlemmer Ely - vores venskabsby i England – ikke et kongeligt besøg – men fint arrangeret af værterne i Ely – og mange personlige relationer blev genopfrisket.
Kongeligt besøg blev det – da deltagere fra Venskabsbyforeningen tog til Strängnäs i Sverige i juni måned – for at fejre 500 året for Sverige som selvstændig monarki. Vejret var fint – og det svenske kongepar deltog i festlighederne.
Vi var meget glade for jeres besøg her i Ribe til Kulturnatten – sammen med deltagere fra Strängnäs – og vi mener selv at besøget forløb fint – selvom der måske var et par små ” kiks” undervejs.
Ely og Ribe har etableret et samarbejde mellem de to byers guider – og i år besøgte guiderne fra Ely Ribe i november måned. Et besøg som forløb godt – selvom programmet var meget stramt – så det var trætte deltagere der drog hjem til Ely efter 2 dages besøg.
Nu vil vi ønske alle vore venner i Leikanger en :
Rigtig glædelig jul
Samt
Et godt nytår
De bedste julehilsner til jer alle
Birthe Neidhardt
Kontaktperson til Leikanger